Havens Historie


Den Lille Have er påbegyndt i 1995, hvor haven blev ryddet for
al
gammel beplantning, som ikke var bevaringsværdig, og det var desværre ikke meget som blev
tilbage. Bl.a. skulle en gammel hvidtjørnehæk som omkransede hele grunden væk.
I stedet for plantede vi en en hæk af japansk lærk. Derefter kom turen til
niveauet. I denne fase var der en del langsigtet planlægning, som
ellers ikke er kendetegnende for den slags have, som vi gerne ville frem til.
Haven er er skovhave, med skoven og den vilde natur som forbillede, men dog med det
forbehold, at det er os havetæmmere, der bestemmer i den sidste ende.
Haven skulle fyldes op med beplantning, og selv om det er en lille have, skulle der en
ordentlig portion planter til, da der faktisk intet var som kunne bruges. Jagten begyndte
hos venner og bekendte, planteskolerne kom vi først til senere. I første omgang skulle vi lære, at
det ikke var alt der kunne bruges.
De første år gik med at blive fortrolig med de planter vi havde valgt, og at
afskaffe de planter som det viste sig vi ikke kunne bruge.
Det svære i denne fase var at begrænse sig til ganske få arter. De gennemgående planter
er dem som giver haven den karakter man ønsker. Valget af bunddække endte med både
stedsegrønt og etårige planter.
Vi fandt hurtig ud af, at der er nogle simple regler som bør overholdes.
Når man ønsker sig en have der skal være vild, så finder man hurtigt ud af at den skal
tæmmes først, ellers er der alt for meget arbejde, og det tager hurtigt magten fra en.
Det grundlæggende arbejde har taget ca. 3 år, og nu kommer så den fase, hvor vi kan
begynde at rode til igen. Nu er de solitære planter ved at få de rette
pladser, og haven er begyndt at vise sin karakter.
Kampen er vundet.