Velkommen til Den Lille Haves Web side.
Den
Lille Have er en besøgshave, hvor publikum kan gå på
besøg i forholdsvis private omgivelser. Haven er en
lille have på ca. 800 m2 med mange forskellige oplevelser.
Det er ikke kun planterne der er
lagt vægt på, men også små overraskelser, sjove ideer og fantasier. Det er en
have som gerne skulle appellere til den enkelte haveejer, så lysten til at gå
hjem og lave sin egen lille have grundlægges.
Haven er ikke den pæne korrekte, hvor ukrudt er bandlyst men eksempelvis skvalderkålen integreret i de rette omgivelser er velkommen. Haven er opbygget så alt er småt og klippet, næsten som i en japansk have, dog uden de meget faste principper, som er kendetegnet for disse.
Når du besøger Den Lille Have vil du opdage, at det er de små detaljer der gælder. Haven skal ses næsten på knæ, så giv dig god tid.
Haven har åben hele året undtagen januar og februar, og vi synes den er smukkest i de måneder som ikke normalt betegnes som have tid. Om sommeren vil du finde det store blomsterflor med mange farver, og om vinteren er det mos og helt andre ting du vil finde.
Der er meget vand i haven, og det dyreliv der følger med. Husk at haven er smukkest i regnvejr, så besøg den også i de dage, hvor solen ikke står højt på himlen.
Vi håber, at du vil finde vores fotoalbum så inspirerende, at du vil besøge Den Lille Have "live".